Anmeldelse: Bogen om fradrag
Titel: ”Bogen om fradrag” 2. udgave
Forfattere: Anette Sand og Søren Revsbæk
Forlag: Regnskabsskolen
ISBN (trykt): 978-87-91875-12-0 kr. 198,00 incl. moms
ISBN(e-bog): 978-87-91875-13-7 kr. 169,00 incl. moms
Anette Sand har grundlagt og driver Regnskabsskolen, hvor målet er at gøre regnskab og administration så let som muligt for iværksættere og selvstændige.
Anette Sand har skrevet en række bøger om bl.a. moms, regnskab og man kan med fordel følge hendes blog http://anettesand.dk/ om samme emner.
Sørens Revsbæk er registreret revisor og indehaver af Revsbæk Revision i Næstved og samtidig bestyrelsesformand for Anette Sand Aps ,som driver Regnskabsskolen i København.
Denne bog beskriver i et let tilgængeligt og behageligt sprog, hvorledes vi håndterer virksomhedens udgifter i forhold til skatteregnskabet. Forfatterne kommer godt omkring de forskellige elementer i regnskabet og læseren guides på en sympatisk måde, til at kunne vurdere, hvad der kan
trækkes fra og ikke mindst til at forstå baggrunden for både de udgifter vi kan trække fra og ikke kan trække fra.
”Bogen om fradrag” er let at navigere rundt i og egner sig derfor rigtig godt som opslagsværk, da de spørgsmål vi har omkring fradrag typisk dukker op, når vi står med den konkrete problemstilling.
Bogen er udtryk for forfatternes fortolkning af gældende love og praksis, så derfor bør man altid kontakte SKAT, hvis man er det mindste i tvivl og derfor har behov for et bindende svar.
”Bogen om fradrag” giver generelt en god indsigt og kan anbefales til alle virksomhedsejere.
God læselyst!
Venlig hilsen
Ann Dorte Gregersen
www.altbogført.nu