En bloggers tanker om passiv indtægt

Jeg havde en super hyggelig aften sammen med to gode venner, der også begge er selvstændige. Snakken gik, og på et tidspunkt kom den ind på de mange ideer der florerer, som påstår, man kan blive rig uden at få sved på panden. Vi talte om begreber som milionøsemetoden, positiv tænkning, netværksmarkedsføring, cash-cows, passiv indtægt …

Jeg startede med at være ret negativ og faktisk lidt irriteret. Men mine venner udfordrede mig, og jeg kom frem til, at jeg uden at ha’ gjort mig det klart, er irriteret over “de nemme løsninger”, fordi jeg er opdraget til, at man skal arbejde hårdt for at fortjene at tjene noget, og at man er en ond kapitalist, hvis man kommer for nemt til sine penge!

Vi begyndte så at brainstorme og give hinanden ideer til produkter og ydelser, der kan have værdi for vores kunder i længere tid, men som kun koster hårdt arbejde for os i opstarten. Altså hvor vi på sigt kan tjene penge, uden at få sved på panden, samtidig med at det er til glæde for vores kunder. Altså ikke noget med onde kapitalister, men ægte win-win.

Og sørme – midt i brainstormingen jeg fik den ide forærende, at jeg skal lave en webshop, og i den tilbyde mine kunder plads til deres varer og ydelser. Mine to venner har begge noget de gerne vil have, at deres kunder kan betale for online, men da de kun udbyder henholdsvis 4-5 kurser om året og pt. 8 malerier, er det for dyrt og besværligt for dem at etablere deres egen webshop.

Så jeg skal da igang med at lave et webshop-koncept, som tager mine kunders produkter og ydelser ind i en form for kommision!

Jeg tænker allerede på en tredie kunde jeg har, jeg ved, gerne vil sælge sin CD, og en fjerde, der har skrevet et par bøger, som hun da skal sælge i min shop! Og jeg er sikker på der er mange flere, som kunne have gavn af sådan en løsning!

Jeg vil selv få en opstartsudgift og en løbende driftsudgift til både webhotel og PBS, og det vil derfor kun give overskud for mig, hvis tilstrækkelig mange vil benytte mit tilbud. Til gengæld, hvis der er nok der gør det, og de føler, de får så meget ud af ordningen, at de bliver i min shop i længere tid, vil det med tiden kunne give et fint overskud, uden det store arbejde, når først webshop og koncept er på plads.

Og kan det ikke lade sig gøre, fordi PBS spænder ben for ideen eller noget andet driller, ja, så vil jeg helt klart gå i tænkeboks for at finde på noget andet – for nu skal tankegangen om passiv indtægt have en chance!

Har DU overvejet, om du kan tilføje din produkt-palette noget, der på sigt giver dig en passiv indtægt?

Gode hilsener
Mette
www.webnestor.dk