Et rigtigt job

Der er vist næppe nogen tvivl om, at iværksætteri er kommet for at blive. Alene af den grund at de fleste virksomheder vel er startet fra bunden i et eller andet omfang.

Men begrebet har fået sit eget navn. Og især indenfor de senere år er et hav af iværksættere begyndt at gå egne veje i forhold til, hvad der førhen har været normen for at starte op for sig selv. Og selvom man som iværksætter jo er helt på det rene med, hvad ens mikrovirksomhed står for, kan det være svært for omverdenen at forholde sig til. Det fik jeg et glimrende eksempel på forleden til en af den slags sammenkomster, man diskret vedhæfter ordet “pligt”.

Dér sad vi så, en lille flok, der kun havde det tilfælles, at vi kendte værtsparret. Og som altid begyndte den svære konversation med et “nå, hvad laver du så?”
Glad og fro over pæne tal på bundlinjen og fyldt ordrebog fyrede jeg min nøje gennemtænkte elevatortale af. Hvorefter min samtalepartner kiggede lidt medfølende på mig og sagde “nå, men mon ikke der snart kommer noget rigtigt”.

Jow… Den tyggede jeg så lidt på. Og pludselig huskede jeg en af min mormors standardreplikker “Jamen Sanne, skal du så aldrig mere ha’ et arbejde?”

I den sammenhæng er det nok vigtigt at holde fokus på bundlinjen fremfor ønsket om anerkendelse. For trods massiv medieomtale, politisk velvilje og rigtig mange ildsjæle, tror jeg, der går rigtig mange år, før iværksætteri bliver anerkendt som “rigtigt” arbejde.