Fejlslagen markedsføring
Som iværksætter har man aldrig rigtig fri. Selv på en blæsende sensommersøndag har jeg således antennerne ude for at opfange impulser om markedsføring og kommunikation. Og jeg lærte en del i dag.
Vi havde specifikt sat kursen mod en lille sydsjællanske by på grund af en forholdsvis nyåbnet restaurant. Stedet var positivt omtalt i et magasin, så nu skulle det stå sin prøve til enten brunch eller frokost.
Vi fandt da også restauranten via et stort sandwichskilt midt på fortovet. Men allerede her undrede vi os noget. Tilbuddet på skiltet viste sig nemlig at omfatte gårsdagens aftenmenu. Og der var intet, der oplyste om tilbuddene for søndag middag. Det var derfor med lidt tøven, vi begav os indenfor. Her mødte vi serveringspersonalet i form af en yngre kvinde. Stående lænet opad bagvæggen bag bardisken og med blikket indstillet på uendeligt sov hun tilsyneladende dybt. Og jeg er faktisk ikke overbevist om, hvorvidt hun overhovedet registrede, at vi kom – og gik igen.
Det kan man roligt kalde skuffede forventninger. Men heldigvis befandt vi os i en meget driftig lille by med både gamle huse, mange specialbutikker og stor turisttække, så vi begav os fortrøstningsfuldt videre.
Vi havde da heller ikke gået længe, før store skilte ud mod gaden forkyndte, at man her kunne få frokostbuffet mellem 12.00 og 16.00. Ved nærmere eftersyn afslørede en seddel på indgangsdøren dog, at stedet kun havde åbent mellem 18.00 – 21.00 – og kun til den 27/8. Restauranten var med andre ord lukket for sæsonen.
Næste sted var vi ikke mere heldige. Her var godt nok åbent, og menuskiltet i gårdhaven lokkede med et udmærket udvalg til fornuftige priser.
Men ak… Efter nogle minutters venten blev vi af en tililende kok gjort opmærksom på, at stedet var lukket. – Altså selvom det jo rent faktisk var åbent. Men det skyldtes et selskab, som han forklarede.
Det ku’ de saftsusemé da godt have gjort sig den ulejlighed at skilte med. Ligesom de andre cafeer på vores vej med ganske enkle midler kunne have efterladt os med et positivt indtryk i stedet for irritation og modvilje. Et lille skilt med et “Sæsonen er slut, tak for i år og på gensyn”. Så lidt skal der faktisk til.
Jeg skal være den sidste til at påstå, at kommunikation og markedsføring er nemt. Men at reklamere med gamle menuer og i det hele taget vildlede sine kunder, det signalerer kun én ting: Ligegyldighed.
– Og hvilken virksomhedsejer har dog råd til det?