Gok gok gok! – netværksprofiler

“Hønemor” copyright Anastasia Marianna Hansen, www.universet.eu

Jeg er en høne!         

Jeg er meget begejstret for Marina Hjørdie’s visuelle forretningsplan *) som er udgivet af Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland forlag 2007  Den appellerer til min kreative hjerne.  Interessen for Marina’s arbejde førte mig via hendes anden bog “Løven og Magueriteruten – find din netværksstil”  til www.netvaerd.dk hvor jeg fandt verdens første netværkstypetest.

Jeg elsker enhver form for personlighedstests, så jeg var naturligvis straks nysgerrig og tog den enkle onlinetest. 

Jeg bliver altid stimuleret af at se på mig selv og andre med nye øjne og fra friske (og gerne skæve) vinkler.  Jeg ved naturligvis, at intet er så endegyldigt og simpelt, at vi alle passer ind i foruddefinerede kasser.  Men med det forbehold in mente, så kan jeg godt lide den refleksion som en personlighedstest altid giver mulighed for :

Kan jeg genkende mig selv?, hvor godt synes jeg det passer?, kan jeg lide svaret?, hvis ja/nej, på hvilken måde vil jeg bruge denne erkendelse?, hvad kunne jeg tænke mig at holder fast i?, hvad kunne jeg tænke mig at udvikle i mig selv?, på hvilken måde kan jeg blive klogere ikke alene på mig selv ogmin egen adfærd, men måske også på andre?, hvilke perspektiver giver det i mit fremtidige virke? … o.s.v.

Jeg kan godt genkende mig selv i “Hønen” (og “sommerfuglen” – og de fleste andre typer :-)).  Billedet med hønen giver mening for mig.  Jeg synes det passer godt hvis det handler om “gok, gok kom og se her! jeg har fundet nogle gode korn…..”.  Jeg synes nemlig, at noget af det mest inspirerende, motiverende og sjove er at dele opdagelser, viden, idéer, kontakter m.v. med andre.

Og det er jo meget godt…. Men måske der også er noget godt at hente i de gode kvaliteter i en “Høg” og en “Løve”? **)

Jeg har hermed besluttet, at jeg fremover vil øve mig i, at opføre mig lidt mere som en “høg” og en “løve”!

Hvad med dig – hvilken type er du – og hvilke egenskaber vil du øve dig i at (videre)udvikle?

Du kan læse mere om Marina’s arbejde og netværkstyperne på hendes blog. 

Jannitara Skjoldborg

Mentorcoach ogsamlivscoach

www.jannitara.dk

 

*) freelance journalist Elisabeth Kolerus Vind har her på Mikronet.dk lavet en anmeldelse af “Din virksomhed – en visuel forretningsplan”

**) Personlig coach Dann Sommerhar her på Mikronet.dk tidligere skrevet om nogle af de forskellige netværksprofiler