Hvem skal overtage din virksomhed ?

Når jeg er ude og tale om vækst i mikrovirksomheder, bruger jeg ofte udtrykket at holde sin virksomhed ud i armslængde, fordi vi meget tit kommer til at holde den alt alt for tæt på os selv – den er jo vores hjertebarn.
At strække armen ud, se sin virksomhed med andres øjne, eventuelt prøve at mærke og føle, hvor den er tung, hvor den er let, hvor der stikker noget ud, der er ufærdigt, eller hvor den er rund og fuldendt, giver nogle gange en bedre fornemmelse af virksomheden. Man skal have den lidt på afstand af sig.

Og hvordan kan man så gøre det endnu mere ? Det kan man blandt andet ved at stille sig selv det spørgsmål – hvis jeg skulle sælge min virksomhed til andre, hvad består den så af, og hvad er den værd ? At stille sig selv de spørgsmål hjælper på at få virksomheden ud i armslængde, så man kan forholde sig professsionelt til den.

Det er der også mulighed for på Hotel falster, når erhvervsrådet holder møde om “Hvem skal overtage din virksomhed, og hvad skal den koste ?”.
Det er gratis at deltage – tilmelding senest 25. september på 70228901 eller info@erhverv-lolland-falster.dk
Der kommer en hel msse fagfolk. Læs her.