Ud med inaktiv viden i databaser, ind med personlige henvisninger og anbefalinger

Denne Unicom-konference, jeg er på i London, handler om hvordan man udnytter sociale medier som weblogs, wikis og rssfeeds i virksomheder.
Det interessante er, at mange af oplægsholderne kaster vrag på Knowledge Management, i den form, som det finder sted de fleste steder, nemlig at en virksomhed samler en hulens bunke viden om alt muligt, dokumenter og rapporter og alt hvad virksomheden gennem tiden har produceret, for derefter at lægge det ind i en database – som ingen benytter.
Med andre ord, der samles en masse viden op, som ikke anvendes. Nogle gange alene fordi det ligger på en database, man først skal have lov til at få adgang til, og så går det praktiske ligesom fløjten.
Flere mener derimod at wikis, som alle kan skrive på, at weblogs og især tagging af vigtige dokumenter og indlæg blier vejen frem til at finde nytte i de mange informationer en virksomhed opsamler.Det er dårlige nyheder for alle dem, der arbejder med CMS-systemer, hvor indsamling af viden systematiseres og arkiverese. men godt nyt for dem, der arbejder med blogs mv.
Der går bare nok et pænt stykke tid inden blogs for alvor slår igennem i danske virksomheder.

Det er iøvrigt en stor glæde at være på en sådan konference. Som mikrovirksomhed er det vigtigt at man efterudanner sig, og dette er en del af min efteruddannelse, men samtidig også en del, som jeg kan omsætte i min forretning med det samme. Alt det jeg får at vide her, er direkte anvendeligt i min egen lille virksomhed.
Og så er det i øvrigt rigtig sjovt at være af sted på sådan en konference, for der gik jo ikke mange minutter, før jeg fandt sammen med et par engelske kolleger udi microentrepreneurship, hvoraf en oven i købet var dansker og bosiddende her med sin mikrovbiks på syvende år.
Så går snakkenjo om de forhold, som de arbejder under.
Den tydeligste forskel er, at deres kundeområde af befolkningsmæssige årsager er meget større end det danske. Det, at de taler engelsk, gør også, at der er et større kundepotentiale ud over deres lands egne grænser.
Spændende at høre om i de sparsomme pauser.

Nu sidder jeg på mit hotel, og kan blogge, fordi der heldigvis i nabolaget er nogen, der har åbnet deres trådløse internetforbindelse og lader mig komme på. Hotellet viste sig nemlig at være knap så veludstyret , som antydet på nettet i omtalen af deres kunnen.
Så tak til naboen !