Inspiration til gengæld

Da jeg for snart to år siden startede min egen virksomhed, blev jeg meget inspireret af konceptet omkring frie agenter. Da jeg for allerførste gang læste i en avis om arbejdsformen, var jeg straks helt sikker i mit inderste: skulle jeg nogensinde være selvstændig, så skulle det være på den måde. Som tankefrø bliver sået, så de det jo med at begynde at vokse, og en dag er de modne. Jeg har i de to år, som jeg har været i gang, høstet en del erfaringer, tænkt og foretager mig i dag en række ting i min virksomhed, som jeg her på bloggen vil berette om. Du kan derfor forvente – som mikronetter – at få inspiration til, hvordan du kan strukturere arbejdsprocesser i din virksomhed.

Netværkstænkende som jeg er, vil du også kunne forvente indlæg om, hvordan jeg oplever netværk som kontaktkanal til kunder, leverandører og ressourcepersoner, og hvordan netværk bidrager til min opgaveløsning, kundetilfredshed og bundlinie.

Jeg synes, det er kanonspændende at vende ting på hovedet. Ofte opstår der helt uventede løsningsmuligheder. Jeg kan også godt lide at lege med ord og ordbilleder, så nogle af mine indlæg her vil filosofere over den store forskel, der er i små ord. En forskel, som fortæller, hvor kommunikationsudfordringerne er. En smagsprøve: skiller man “fuldendt” ad, og bytter om på ordene, bliver det til “endefuld” – og det er jo unægtelig noget helt andet.