Iværksætteri på nettet

Der er meget stort fokus på iværksætteri og innovation i øjeblikket. Det har fået flere medier til at afsætte faste sider og sektioner til emnet, og der er også dukket helt nye tiltag op på markedet.

Flere steder kan man abonnere (gratis) på nyheder om iværksætteri og innovation. Blandt andet har Erhvervsbladet dagligt nyheder specielt rettet mod iværksættere.

Børsen har en sektion specielt for små og mellemstore virksomheder, og det seneste tiltag på innovationssiden kommer fra Undervisningsministeriet, der har barslet med et helt nyt magasin: Pionermagasinet. 

Pionermagasinet rettet sig specielt mod iværksætteri og innovation i undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet. Men det rummer derudover gode iværksætterhistorier og masser af stof, som kan bruges som inspiration til det daglige iværksætterliv.