Iværksætter på Sydsjælland og LF – hvor er du?

Mark Anthony

Det er ikke hver dag, at vi får lejlighed til at opleve en af Danmarks bedste foredragsholdere i Vordingborg kvit og frit. Bare fordi vi er iværksættere. Men det er ikke desto mindre tilfældet i denne måned, hvor Mark Anthony holder hele 3 dages oplæg i Erhvervscenter Sjællands lokaler på Marienbergvej 132 i Vordingborg. 

Alt du skal gøre er at tilmelde dig og tage en dag ud af kalenderen til at forkæle din egen virksomhed og dine kommende kunder. På tirsdag kommer Mark Anthony igen fra 10-16 og fortæller om selvledelse for iværksættere. Og d. 23. oktober handler det om kommunikation og genenmslagskraft.

I går var vi ca. 10, der havde valgt at bruge dagen på at høre om motivation. Og Mark kan sine ting. Han videregiver med rund hånd sine erfaringer og værktøjer til fx at tage beslutninger, holde sig motiveret, finde ind til sine drømmekunder osv. Men der er masser af ledige pladser – og det er næsten for galt!

Christian har tidligere sendt invitationen ud i netværket, men du kan også finde den her. Tilmeld dig på: tilmeld@sec.dk

Hvis du vil vide mere om Mark Anthony, så se her: 

 Mark Anthony Coach og motivator

Mark anses blandt mange for at være Danmarks bedste coach og motivator og som en af landets mest inspirerende foredragsholdere.

Som den fremragende kommunikator og motivator han er, forstår han at fange og engagere sine tilhørere med den rette blanding af humor, indsigt og faglig relevans.

Mark er en af de mest erfarne Coaches i Danmark. Han kastede sig som en af de absolut første over emnet og området allerede i 1995 og har gennemført flere end 4000 personlige Coaching sessions. Han vil i 2007 ydermere blive akkrediteret på højeste niveau (MCC) af ICF International Coach Federation) som en af de første i Danmark.
I maj 2006 var han en af de specielt udvalgte foredragsholdere ved ICFs (International Coach federation) Internationale Coaching konference i Bruxelles.

Mark har endvidere undervist og holdt foredrag for tæt på 100.000 mennesker nationalt og internationalt.

Hans uddannelser, foredrag og seminarer er kendte for, at være yderst underholdende samtidig med, at de rummer en dybde, der skaber lyst til refleksion og nye, sjovere mål.

Mark har stiftet og driver i dag Decision, en af landets førende virksomheder indenfor Motivation, Coaching og Performance udvikling.

(citeret fra www.athenas.dk)