Ministerbytte på iværksættermessen
Når Iværksættermessen indledes om en lille time, klokken 9.30 her i Forum i København, hvor Mikronet har taget opstilling, bliver det ikke den tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen, der holder den indledende tale.
Det bliver desværre heller ikke Lene Espersen, som jo ellers nu er den nye økonomi og erhvervsminister.
Det bliver Helge Sander, og selv om jeg sidder her ved siden af scenen og ser direkte op på det store præsentationsskilt af den første ærede taler, står der ikke andet end Helge Sander 9.30.
Jeg ved ikke helt i hvilken egenskab han taler, men det har jo nok at være med videnskab og vækst :-)
Jeg havde personligt sat næsen op efter at høre, hvad vores nye minister på området, Lene Espersen ville melde ud om iværksættere og vækst, men da et af de overordnede mål med messen er at sætte gang i væksten af virksomhederne, er det måske ikke helt forkert at få Helge Sander til at tale.
Lad os nu se, hvad han har på hjerte. Jeg har netop stået med en anden messedeltager og aktiv morgendagens heltinde ( netværk for kvinder) og talt om den betydelige vækst, mikrovirksomehder, der går sammen i netværk repræsenterer. Det er ikke et synspunkt, der har stor tilslutning i den mere ministerielle del af erhvervslivet, men man kan da håbe, at “de” snart finder ud af, at vækst i netværk er et stort potentiale, og et særligt godt potentiale at fokusere på at drive vækst frem af, hvis man ellers skruede blikket ind på de mange kompetencer, de små repræsenterer.