Når jeg bli’r gammel…

Jeg har lige fået brev fra mit pensionsselskab. En af de dér opgørelser, der skal retfærdiggøre, at de årligt æder en mindre formue af min aldersrente i administration. Og normalt ryger det direkte fra konvelutten ind i en mappe – jo jo, jeg gemmer dem skam. Men hvad der står i dem, tjekker jeg sjældent.

Nu var det lige sådan, at i dag var jeg ved at røre i en gryde, da jeg åbnede min post. Og måske derfor fik jeg taget mig sammen til at tjekke, hvad der egentlig tilfalder mig i min alderdom.
Resultatet var mildst talt skuffende. En engangsudbetaling, der til den tid sandsynligvis knap rækker til et gangstativ, og derudover en årlig udbetaling på 110 kroner.

Det er egentlig ikke ret meget!

Så var det, jeg kom i tanke om, at jeg vist også har andre pensionsordninger. Som lønmodtager styrer man jo ikke altid selv, hvor man har sin pension. Og ved en nærmere granskning af min temmelig tykke pensionsmappe, opdagede jeg, at jeg har sparet op i både PFA, Danica, StK og derudover har to selvpensioneringer.

Ikke at min alderdom ser voldsomt mere betryggende ud af den grund. Og i min tilværelse som fri fugl er det altså mig selv, der skal huske at indbetale til rødvin og 65-rejser. Så nu efterlyser jeg egentlig et par gode råd. Hvad er bedst, når man er sådan en blanding af lønmodtager og selvstændig? Kan man trække noget af det fra, og er der en ide i at samle de skrabede pensionsopsparinger, jeg pt. har stående?