Prismodtageren blev Kulinarisk Netværk

Mikronet var som nævnt på et andet indlæg her nomineret til at modtage det nu snart hedengangne Storstrøms Amts pris , Olsenprisen, for bedste netværksprojekt i 2000-2006 perioden.
Det blev ikke os, der vandt, men derimod Kulinarisk Netværk, og tillykke til dem, der står bag – de gør et GODT arbejde.
Se et par af flickrfotosne fra overrækkelsen ovre i vors venstre kolonne.

Vi var seks afsted fra Mikronets gruppe til overækkelsen, der fandt sted på Gisselfeldt den 14. december. Der blev sagt rigtig mange ord, og et par af dem var også vigtige.
Flemming Bahner sagde blandt andet, at “Nytænkning endnu ikke er blevet en vane i de projekter, der søsættes, men absolut ikke usædvanligt.”
Han sagde også, at det interessante nok var at se, at mange af de ildsjæle, der er i gang forskellige steder, netop er i gang forskellige steder – så flere af de nominerede var aktive i andre projekter, som også var nomineret.
Vi havde jo Nethe Plenge med, og hun var der både som medlem af Mikronet og som medlem af kulinarisk netværk.
nethep.jpg
Flemming Bahne mente, at målet for de næste 20 år bør være, at man ikke hædrer det at tænke nyt, fordi det er blevet til noget alle gør!

Senere kom Tom Schongaard fra Novenco og sagde supplerede til dem, der fremover skal godkende bidrag til projekter: – Vær åbne for, at flere kan slå sig sammen om et projekt. Nogle gange kan enkeltstående virksomheder ikke nødvendgivsis løfte opgaven alene.

Det er jeg meget enig i: Vi i Mikronet ville som hver vores småmikrovirksomheder aldrig kunne have løftet den store opgave det er at køre Mikronet. Men sammen er vi stærke, som man sagde engang i halvfjerdserne.
Det interessante er, at vi undervejs har haft svært ved at blive forstået som ansøger til Eu penge, fordi vi netop var en gruppe selvstændige, og ikke een stor skole, een stor institutiion, een stor virksomhed, der søgte. Måtte dette ændres, så opgså utraditionelle ansøgere tilgodeses.

Vi er meget glade for nomineringen og ser det som en anerkendelse af, at også Mikronet har bidraget til udviklingen i det, der nu bliver Region Sjælland.