Status og god jul

Kære læsere af min blog

Dette bliver mit sidste indlæg for en tid. Jeg har simpelthen besluttet at holde fri fra alle pligter. Dette mit første år som iværksætter har været ualmindelig hektisk på godt og ondt. (Mest godt!) Og nu har jeg besluttet, at jeg har fortjent at holde fri fra arbejdsmøder, netværk, telefoner (well…sådan da) mail (jeg kan nok ikke lade være) og alt det andet, der følger med at være chef i sin egen biks. Jeg har netop postet årets sidste fakturaer, og det er ved at være tid til at gøre status.

Når jeg kigger tilbage, kan jeg næsten ikke forstå, at der kun er gået et år.
Sidste år ved denne tid boede jeg i Odsherred og overlevede på en blanding af vikararbejde, freelancearbejde og supplerende dagpenge. I lange perioder mest det sidste. Min ledighed var selvvalgt efter en årrække med gode, solide job. Men lysten til det frie liv havde ulmet længe, og i sommeren 2005 tog jeg skridtet og sagde op.

Jeg var dog meget usikker på, hvordan min fremtidige tilværelse skulle gribes an. Og en del af min nyvundne frihed brugte jeg på at sætte mig grundigt ind i vilkårene og mulighederne for sådan én som mig. Jeg begyndte at opdyrke netværk, jeg deltog i kurser, og jeg læste bøger og artikler om såvel iværksætteri som rendyrket freelance-fremtid.

I dag har jeg valgt en kombination. Jeg laver stadig løn-arbejde som freelancer og vikar. Og jeg har startet egen virksomhed som bi-erhverv. 
– Og jeg er hamrende stolt af at kunne sige, at jeg fra næste år kan kvitte dagpengesystemet helt og endda tjener rimeligt. For det er ene og alene min egen indsats, der ligger til grund for, at jeg nu er selvforsørgende, selvstændig – og fri.

Vejen hertil har været både snoet og knoldet. Først på året flyttede min mand og jeg fra Odsherred til Falster, og jeg fik øjnene op for de mange gode tilbud og netværk, der findes i vores områder herned på Sydhavsøerne. Jeg blev tilknyttet en rigtig god jobkonsulent, som troede på min ide og hjalp mig til at få et iværksætterkursus, hvor mine ideer blev pudset af og rettet ind. Jeg fandt ind i nogle rigtig gode netværk, hvor vi sammen fandt svarene og mulighederne i den jungle, det er at leve udenfor det etablerede lønmodtager-system. Og ikke mindst begyndte jeg at få respons på alle de kroge, jeg havde sendt ud for at få noget at lave.    

Samtidig må jeg dog stadig kæmpe en kamp mod det “system”, der fortsat kræver, at jeg kalder mig ledig og forlanger, at jeg skal fortsætte med søge fuldtidsjob. Selvstændigt arbejde tæller ikke i “rådigheds-sammenhæng”. Og selvom jeg ikke belaster systemet ved at hæve dagpenge, får jeg ikke fred, før jeg enten har fundet mig et fuldtids-lønmodtagerjob eller melder mig helt ud af a-kassesystemet. – Og så skråsikker er jeg altså ikke endnu!  

Det bliver jeg næste år. Det er mit klare mål. Men hvordan, jeg lige griber det an… ja, det er blandt andet det, jeg vil gå og sysle med de kommnde uger, mens julefreden sænker sig over landeet.

Så herfra skal lyde en rungende julehilsen og et dybtfølt ønske om et rigtig godt og driftigt nytår til jer allesammen.