Sådan virker tagging
Vi har været nede med siden halvandet døgn fordi vi har fået opdateret hele databasen bag sitet. Det er sket blandt andet ,fordi vi gerne ville kunne “tagge” vores indlæg.
At tagge betyder, at vi kan give hvert indlæg så at sige en virtuel lille en lille gul post-it-seddel med et nøgleord for emnet. Vi har for eksempel skrevet rigtig mange indlæg fra iværksættermessen, og en del af dem er nu blevet tagget med ordet “messe” eller “iværk06”.-
Hvis en læser af en weblog så er særligt interesseret i at læse alverdens weblogs, hvor iværksættermessen er omtalt, kan vedkommende alene lede efter tags med ordet messe. På den måde blir det nemmere at lede efter det, man brænder for at vide noget onm.
Samtidig vises tag’sne i en lille rude på forsiden. Og når nogle af ordene – lige nu for eksempel ordet MESSE – er meget fremhævet, er det selvfølgelig, fordi denne blog indeholder temmelig mange indlæg om messen.
De tags, der for eksempel er lige nu ud over MESSE, er working visitkort trade plan markedsføring iværksætter independent groupcare forsikring forretningsplan commerce agent a kasse.Så vi, der blogger, kan nu gøre det nemmere for alle at følge med i lige præcis det, de er mest interesseret i.
Dette indlæg vil jeg for eksempel tagge med ordet Tagging, men ikke ordet iværksættermesse, for selv om jeg har nævnt messen, handler det ikke om messen, men om tagging.