Selvledelse er et valg – arr. 10.2. 2016 på Vækstfabrikken
Selvledelse er et valg, der dybest set handler om at få styrket dit arbejdsliv og dit privatliv ved at tage ansvaret for at planlægge og gennemføre det arbejde, du har bygget din virksomhed op om, og at gøre det på en måde, der passer lige netop dig.
Onsdag den 10. februar kl 13.00 kommer en af Danmarks mest inspirerende rådgivere for selvstændige, Margrete Bak, til Vækstfabrikken på Slotsbryggen i Nykøbing Falster.
Hun er inviteret af BusinessLF, Vækstfabrikken og Mikronet, og vil holde en fire timers workshop, der ser nærmere på forskellen mellem ledelse og selvledelse, på hvordan man kan lede selv som mikroselvstændig, på arbejdsdisciplin, gode vaner, planlægning, overspring, og på hvor det som regel går galt.
Det bliver en praktisk workshop med mange korte indlæg, med tid til udvikling i mindre grupper – og konkrete redskaber med hjem i lommen.
Margrete Bak, partner i Karlbak, har arbejdet med mikrovirksomheder fra alle vinkler:
Som arbejdsplads, som vækstmodel, som juridisk enhed, som platform for samarbejde og som én af fremtidens mange beskæftigelsesformer.
Der er åbent for alle selvstændige og iværksættere.
Deltagelse koster 100 kroner, og tilmeldingen foregår direkte her. (åbner nyt vindue)
Tid: 13.00-16.00
Sted: BusinessLF Vækstfabrikken, Slotsbryggen, Nykøbing F
Jeg vil gerne deltage.