Skal Word være på min Pc?

De fleste af jer har nok Microsoft Office installeret på jeres pc’er og bruger Programmet Word når i skal skrive et brev, Excel for at lægge næste års budget og PowerPoint til at præsentere jeres næste nye super forretnings ide.
Men behøver det at være sådan? Skal et program være installeret på din pc eller findes der en anden løsning?

I den senere tid er der kommet mange muligheder for at bruge ”Office” programmer der ikke skal installeres på din pc, men afvikles over internettet i en browser. Men er det så en god løsning, ja som alle løsninger er der fordele og ulemper :-)

Fordele
Der skal ikke installeres noget på din pc, hvilket vil sige at der heller ikke er noget der skal opdateres
Du har altid adgang til dine dokumenter, uanset hvor du er
Det er muligt for flere at samarbejde på et dokument uden at dette skal sendes frem og tilbage med en e-mail.
Nogle af løsningerne er gratis
Du skal ikke tænke på backup af dine dokumenter

Ulemper
Du skal have adgang til internettet for at kunne se/skrive i dine dokumenter
Hastigheden på din internet forbindelse skal være ”høj”, men det er de fleste forbindelser i Danmark jo også i dag.

Der er sikkert flere fordele og ulemper men det var lige dem der faldt mig ind.
Jeg har selv brug “Google Documents” i flere tilfælde og har været meget godt tilfreds. Det har været til projekter hvor flere har skulle bidrage med input til et dokument. Desuden har jeg brugt deres ”PowerPoint” i forbindelse med kurser som jeg har afholdt. På den måde har jeg ikke været afhængig af om der har været installeret PowerPoint på den pc som jeg fik til rådighed.

Jeg kan se flere fordele specielt for mikro-virksomheder, der jo ikke har en It afdeling eller sagt på en anden måde vi er vores egen It afdeling :-)
Der skal ikke indkøbes software, der er ikke noget der skal installeres når du køber en ny pc.

Er der nogle af jer der har brugt nogle af disse programmer? – Hvis der er vil jeg meget gerne hører jeres erfaringer!

Hilsen
Tue

Jeg har lavet en lille link samling hvis der er nogle af jer der vil læse mere om mulighederne:

Link til artikel på Comon

Link til artikel på ItSvar

Link til artikel på Smart Biz

Link til video på  YouTube