Tjener ind på gyngerne hvad jeg har mistet på karrusellen

Så gjorde jeg det igen – sagde ja til en opgave, som optager mig vanvittigt meget. Og som jeg kun har fået 40 timers betalt arbejde for at udføre. Og jeg har foreløbigt brugt tre uger på den. Jeg vidste det jo, at det ville gå så galt. Til gengæld optager opgaven mig døgnet rundt – jeg vågner klokken fem om morgenen og skriver lange huskelister. Og kan ikke sove igen, før jeg har fået tømt min hjerne ned på papiret. Stress, kalder man det. Ja, men også bare en hyperoptaget hjerne, der sidder på en selvstændig, som er vild med det, hun laver.

Heldigvis går der så kun et par uger, så har jeg en opgave, som jeg bliver betalt i 30 timer for at udføre. Og jeg kan lave den på en eftermiddag. Det er der ikke andre end mig, der ved. En ganske god timeløn. Men jeg vil have lov at tjene ind på gyngerne hvad jeg har mistet på karrusellen, ellers kan jeg ikke overleve som ildsjæl (og det er jo det jeg – også – er). Hvis jeg kan skabe merværdi for kunden, der svarer til en lille uges arbejde, på en eftermiddag, er det jo bare godt. Kunden er glad. Jeg er glad. Alle er glade.

At jeg så er endnu mere glad for at lave de ting, som ikke ret mange lige nu og her kan se, skaber enorm meget merværdi, og som jeg derfor ikke kan tage lige så meget for, er nok bare et vilkår, der sammen med det andet – er til at leve med.