Dårlige betalere
Forleden var jeg inde på frygten og den proaktive håndtering af dårlige betalere.
Hvis det kommer så langt, at du har en dårlig betaler, så har advokatkæden Adovodan et rigtigt godt koncept til små virksomheder. De gennemfører gratis et møde på en time, hvor de gennemgår deres Inkassohåndbog. Her der taget hånd om hele processen – fra din egen sikring FØR aftaleindgåelse, over nødvendige fakturaproceduerer og indhold til selve incassoforløbet, dvs. incl. dit eget rykkerforløb. Materialet er meget anvendelsesorienteret (tekster til rykkere for eksempel, labels med deres avokatlogo, som man kan sætte på fakturakopi i stedet for at lave rykkere – det er tidsbesparende). Og så gennemfører de incassosagerne for rimelige penge, dvs. det kan betale sig at gå efter selv mindre beløb.
Nu lyder det som om, jeg har masser af erfaringer med inkassosager. Men jeg har i mine to år som selvstændig kun haft problemer med 1 kunde til 10.000 kr. Sagen blev kørt gennem Advodan. I første omgang måtte jeg tage tabet, fik refunderet moms, men har nu accepteret at få halvdelen, og det er jo bedre end ingenting.
Se det prekære i denne sag var nu ikke mine egen timer/penge. Det var værre, at en samarbejdspartner havde et endnu større beløb ude ved samme kunde på samme opgave. Hun fungerede som underleverandør, men fakturerede direkte. Det var rigtig, rigtig træls, at “påføre” en samarbejdsparnter et sådant tab……..