Bog: “Nyttige nettverk” af Kerstin Marthinsen
Kerstin Marthinsen: ’Nyttige nettverk – suksess på jobben’, Aschehoug, 2009
Norsk
Anmeldt af Margrete Bak, www.Jobdesign.net
Lad det være sagt med det samme – Kerstin Marthinsen har skrevet en sober grundbog i praktisk forståelse og opbygning af netværk. Bogen behandler, hvad netværk overhovedet er, belyser etiske overvejelser i forbindelse med opbygning og brug af netværk, beskriver meget forskellige typer af netværk, og lægger sin tyngde på helt praktisk opbygning af netværk. At det alt sammen skrives på et smukt og letforståeligt norsk, og suppleres med sjove illustrationer, gør kun glæden ved at læse bogen større.
Udgangspunktet for hele bogen er, at netværk handler om ’at give og måske få’ og ikke om ’at tage’. Denne præcisering ligger som præmis for behandlingen af
· elevatortalen (der her omtales med det amerikanske udtryk ’sound bite’)
· synlighed
· værdien af at tage kontakt
· mingling
· evnen til at lytte
· hjælpsomhed, som professionel arbejdsform
· opfølgning
· og organisering af netværksmøder
Herefter behandles værktøjskassen, som i KM’s version indeholder
· visitkort
· virtuelt håndtryk
· nyhedsbreve
· weblogs
· nettikette
· brug af deltagerlister
· sociale netværkslister som LinkedIn, Facebook og alumninetværk.
Som en sjov pointe venter KM med at behandle spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal interessere sig for netværk, til det sidste kapitel. Det er usædvanligt og førte til, at jeg valgte at starte min læsning af bogen bagfra, da det åbenbart var væsentligt for min forståelse at vide, hvilket ærinde bogen så at sige er ude i.
Kapitel 2 om netværksetik er skrevet af Tove Pettersen, der har en doktorgrad i humaniora og er førsteamanuensis i filosofi ved Universitetet i Oslo. TP bruger en rubricering fra Aristoteles i henholdsvis karaktervenskaber, glædesvenskaber og nyttevenskaber til at diskutere begrebet netværk, hvad jeg ikke har set før.
Hvad der traditionelt blot rejses som spørgsmål om ’nepotisme’, deles her op i spørgsmål om habilitet, offentlighedsprincipper og klassiske dilemmaer om, hvorvidt målet helliger midlet. Kapitlet kommer derved betydeligt dybere i disse dilemmaer end det ellers behandles, og alt sammen på et smukt og letforståeligt norsk.
Læsning af bogen efterlader hos mig en fornemmelse af, at der er ganske stor forskel på diskussionen om netværk i henholdsvis Norge og Danmark. I Danmark diskuterer vi ikke længere OM netværk, men mere HVORDAN, og derfor kan det være forfriskende at blive mindet om, at netværk ikke er en selvfølgelighed, og at vi med fordel kan gøre os umage med at beskrive og organisere netværk, så de både er effektive og transparente.
Bogen har taget en svær opgave på sig ved at ville behandle både interne virksomhedsnetværk, såkaldte alumninetværk for tidligere ansatte eller tidligere studerende, og åbne organiseringer blandt f.eks. mikrovirksomheder og frie agenter.
For den læser, der kun interesserer sig for mikrovirksomheder, kan der synes at være langt imellem pointerne, og jeg vil derfor straks henvise til afsnittet s. 67 – 69, samt til hele 4. kapitel om netværksopbygning i praksis.
Jeg vil især anbefale bogen til to læsergrupper:
· læsere, der søger en generel gennemgang af hvad netværk er – og kloge råd om, hvordan de opbygges og udvikles
· læsere, der særligt ønsker en diskussion af etiske dilemmaer i netværk.
God læselyst!