En vision for en bedre fremtid
Jeg har længe haft lyst til at skrive om mit personlige opgør mod den påståede k…. og angivelige ”recession”, men har har haft lyksageligt travlt i december og har holdt en lang og velfortjent juleferie med masser af god tid til hygge, regenerere og at tænke gode tanker for det nye år. Men nu er jeg så tilbage – med en masse opsparet krudt.
Jeg skriver indledningsvis ”den angivelige recession” fordi vismændene har beregnet den til at blive på ”hele” o,o2% i 2009 – helt ærligt! Skal vi ikke bare kalde de en ”udfladning” – eller endnu bedre en stabilisering!?. De fleste hustande får i praksis kr. 1.000-3.000 mere i hånden hver måned p.g.a. overenskomstmæssige lønstigninger og skattelettelser.
Firmaer som allerede nu har ordrebogen langt mere fyldt for 2009, end de havde i 2008 går i panik og opsiger medarbejdernes kildevandsordning m.v., for nu går de jo nok snart konkurs – det siger pressen jo! Hvordan mon den handling påvirker deres medarbejdere – og dermed deres relation til kunderne? Jeg tror desværre, at de er ved at panikke sig til en omsætningsnedgang.
En løgn gentaget tilstrækkelig mange gange bliver til en sandhed.
Bare fordi pressen fortæller en historie behøver det jo ikke at være den ultimative sandhed. Nyhedspressen er ikke uvildig. De sælger en vare. De sælger drama. Ja, de interviewer folk på rådhuspladsen om de er blevet fyret. Og det var de sjovt nok alle sammen, eller også kendte de nogle som var. Men hvor mange mon de måtte spørge, som ikke var værd at interviewe på åben skærm fordi de skam stadig var i godt job!
Ja, pressen kan finde eksempler på firmaer som må lukke. Så vel som der altid har været firmaer der åbner, har der altid været firmaer der lukker. Det plejer bare ikke at få så megen mediebevågenhed. Kun derfor tror vi, at der er 100 gange flere end ”normalt”. Alle konkurserne er ikke på magisk vis opstået i løbet af en måned eller to – de flest var nok sket uanset hvad. Alt dette ved du sikkert lige så godt som jeg. Og dog har jeg hørt rigtig mange intelligent og fornuftige mennesker gå i panik når de lytter til pressens ”blodrus”.
En sund og positiv stabilisering som på længere sigt vil være til gavn for hele samfundet og markedsøkonomien er på vej.
I mine øjen er det logik, at der uvægerligt måtte komme en påkrævet opvågning og fornyet ansvarstagen på det finansielle område. Som borgere har vi – godt hjulpet af grådige og sløsede pengeinstitutter – frådset i hæmningsløst overforbrug på immaterielle værdier (fiktive papirpenge). Men fandt vi lykken?
Personligt har jeg ikke én eneste fladskærm, og jeg er lykkelig hver dag. I mit faglige virke har jeg kunne observere den slumrende opvågnen det sidste halve års tid, hvor jeg flere gang til min store glæde har oplevet, at folk kommer i min konsultation og selv er i stand til at sige, med et smil i øjet, ”ja, nu har vi så købt den 3. fladskærm, men det redde ikke ægteskabet, så vi indså, at i stedet for at købe en 4. så får vi nok fik mere for pengene hos dig”. Det er da en positiv opvågning!
Er din virksomhed parat til den igangværende ændring i forbrugsmønstre, så er du godt rustet.
Personligt tror jeg ikke på en (andet end ganske kortvarig) recession, men jeg tror som sagt på en stabilisering. En fase hvor vi som samfund vil forbruge stort set lige så meget som vi plejer, men på en anden måde. Mange har ”forbrugstømmermænd”, som de bare lige skal komme sig over, for så at finde en ny måde at være forbruger på. Vores forbrugsmønster vil ændre sig til noget som er sundere og mere langtidsholdbart. I stedet for sanseløsheden og grådigheden vil vi som forbrugere blive mere selektive og kvalitetsbevidste. Vi vil begynde at tænke mere efter og finde frem til hvad der virkelig er vigtigt for os personligt og samfundsmæssigt.
Forbrugerne vil blive mere kritiske og usunde forretningsmetoder vil hurtigere dø ud. Driver du en fornuftig kvalitets forretning med rimelig priser har du kun grund til optimisme.
Mætte af overflodsforbrug og ”tomme kalorier” vil vi vende os lidt mere ”indad” og gå efter det som virkelig tilfører værdi. Jeg tror, at vores import vil mindskes og vi vil vende vores blik mod meget af den kvalitet (materiel og immateriel) der produceres i Danmark. Ikke kun danske vidensvirksomheder m.v. har en force i den nye tid, men som jeg ser det, også alle andre danske virksomheder som bygger på ”jydefornuft” og kreativt tankegods. Lad os kollektivt sende et positivt boost til de mange innovative og kompetencetunge danske (eksport)virksomheder.
Etiske virksomheder vil vækste og brodne kar vil blive luget ud fordi vi er så lede ved historier om korruption, egoisme og grådighed, at vi tænker, at vi du som virksomhed skal have vores penge, så skal pengene i det mindste går til noget ”godt”. Vi skal som virksomheder gøre os fortjent til forbrugernes tillid. Det er vel ikke så tosset endda?
Man vil helt sikkert også kunne tegne nogle negative senarier. Men hvorfor skulle vi dog? Hvad skulle det give os andet en unødig angst og lammelse. Så spar mig for kommentarer der ”modbeviser” min vision og del i stedet dine visioner for hvordan vi positivt kan udnytte potentialet i en ny forbrugerbevidsthed.
Som sagt, så er jeg af den overbevisning, at en stor del af den ”påståede” k…. netop er … påstået! Den er manifesteret på pressens oppiskning til massehysteriske dimensioner. Bliver vi ved med at fortælle negative historie og skræmme hinanden til handlingslammelse og opgivenhed, så manifesterer vi netop det vi frygter. Vi har brug for at få sat nogle gode succeshistorier i omløb.
Lad os fortælle hinanden nogle gode historie! Ikke kun jeg selv, men hver eneste af de virksomhedsejere og -ledere jeg har kontakt med i forbindelse med mit arbejde er optimistiske i forhold til fremtiden, og har haft gode resultater de sidste måneder og hjulene kører stadig derud af.
Fortæl mig din succeshistorie! Hvilke nye muligheder for personlig og faglig vækst ser du i 2009?
Har du brug for en effektiv pep-me-up-øvelse så benyt dig af mit coachingtip som følger i et kommende indlæg.
Læs i næste indlæg om vigtigheden af at turde tænke stort og selv at at vælge hvad du vil tro på og give energi og grokraft.
Jannitara Skjoldborg
Mentorcoach og parterapeut