Hvad bliver der af dem, der lukker igen?

Der findes ikke voldsomt meget statistik over iværksættere. Men i ”Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner”, som blev udgivet af Københavns Amt i januar 2005, kan man blandt andet læse, at af de iværksættere, der startede virksomhed i 1998, var næsten halvdelen stadig i gang fire år efter – altså i 2002. Pizzabagere, hjemmeservicefirmaer, revisorer, konsulenter, håndværkere, butiksindehavere og mange, mange flere.

Bedst er det gået indenfor bygge- og boligfagene. Og jeg tør godt lægge hovedet på bloggen på, at den statistik ser endnu bedre ud i dag!

Samtidig ville jeg dog så frygtelig gerne vide noget om, hvad der er blevet af dem, som ikke længere har virksomhed. Mit eget skøn er, at langt hovedparten af dem gjorde som min ven Morten i det jyske. Han havde gennem et par år haltet sig igennem med en virksomhed, hvor han tog ud som konsulent i it-branchen. Men han fik aldrig rigtig fodfæste, og han afskyede simpelthen alt, hvad der havde med bogføring og opsøgende salg at gøre. Så da han en dag blev tilbudt et godt, fast job hos en af sine kunder, slog han til. Og mere dramatisk var den virksomhedsnedlæggelse ikke.

Faktisk figurerer jeg også selv i statistikken over lukkede virksomheder. Iværksætterdrømmen er ikke ny for mig, og for nogle år siden forsøgte jeg mig med momsnummer og selvstændigt bierhverv. Desværre skete der samtidig nogle meget store omvæltninger på min daværende arbejdsplads – nogle omstruktureringer der betød, at jeg fik vanvittig travlt.

Det var inden jeg overhovedet havde fået min egen lille butik op at køre, så jeg tog en hård beslutning og ”drejede nøglen om” igen. Uden andre omkostninger end lidt papirarbejde.

Så måske skal det tages med et gran salt, hvis man ud fra statistikkerne konkluderer, at hveranden må lukke igen. Der kan sagtens ligge andet bag end ruin og gældsplaget fremtid. Så jeg hører rigtig gerne flere erfaringer om, hvorfor det ikke gik alligevel.