I gang igen
Det er mærkeligt så lang tid det tager at komme op i omdrejninger igen – efter en off-periode eller en meget travl periode. Først tror man det kun tager to dage: Man skal sove ud, have vasket tøj, gøre lidt rent, snakke med ungerne… men så skulle den også være i orden.
Men nej, nej, nej, rent selvbedrag. Man tror lige at nu er hverdagen i gang igen: Jeg sidder her på min pind og alt virker normalt. Men så melder der sig en enorm træthed. Man MÅ lige ind og have lidt mad. Eller en lur på sofaen.
Jeg har haft SÅ svært ved at overskue bunkerne på skrivebordet, som har hobet sig uoverskueligt op, mens jeg var væk. Hvor skulle jeg dog begynde?
Efter en uge til 10 dage, som er den realistiske tid det tager at komme ovenpå igen med rent vasketøj, velfungerende familie, glade unger osv., melder en ny udfordring sig: Min pipeline for det næste år! Jeg har skaffet for få kunder i 2008 – fordi jeg har haft for travlt med at være der, hvor jeg nu var. Altså: Panik!
Tænke nu – roligt. Lægge strategi. Tale med kloge mennesker. Lægge en plan. Og hvad der er sværere: Sluge et par kameler! Jeg kommer ikke op på den millionomsætning, jeg havde troet. I år. Det har sine gode grunde osv. Det må jeg acceptere. Ingen fancy udenlandsrejser lige med det første. Små skridt. “Hvis du var en ludobrik, så var du slået hjem nu!”. Tænker jeg. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden. Det er bare Ups and downs… Sådan er det at være selvstændig. Jeg er slået hjem – men jeg starter ikke forfra. Det er et nyt spil, jeg skal i gang med. Slået hjem på et højere plan, så at sige.
Det her kunne være virkeligheden for en hvilken som helst selvstændig. Sagen i mit tilfælde er, at jeg har været så uforsigtig at bruge tre uger af mit liv på at føre valgkamp som folketingskandidat. Derefter har jeg brugt tre uger på at komme mig ovenpå valgkampen og før det et par måneder på at forberede den.
Bundlinjen: Det er ikke nogen god ide, sådan rent kommercielt, at være politisk aktiv, når man er selvstændig.Jeg forstår godt at der er flest offentligt ansatte i Folketinget. Og meget få selvstændige. Er der noget at gøre ved det?