Living Room koncert testes her på Falster

bruce daigrepont
Kommer det som nogen overraskelse, at jeg endnu engang har ladet mig involvere i noget, som er nyt og uprøvet? Denne gang i udkanten af, hvad jeg beskæftiger mig med mest – nemlig ude i min Cajun passion – passionen for mad og musik fra de amerikanske sydstater.

I næste uge får vi besøg af vores meget gode ven, den fabelagtige dygtige harmonikaspiller Bruce Daigrepont, som er herovre fra New Orleans for at indspille plade og for at give koncerter rundt om i landet.
Men når man nu har sådan en kapacitet boende, som oven i købet lever og arbejder midt i resterne af Katrina-orkanen, kunne man så ikke bruge det til andet end traditionelle koncerter ? tænkte vi herhjemme i huset, hvor min mand selvfølgelig er dybt involveret i musikken.
Der er jo andre, end os, der skal høre hans beretninger fra New Orleans efter orkanen.

Og så var det, vi kom til at tænke på den type koncerter/arrangementer, som man holder flere og flere af i USA, de såkaldte Living Room Koncerts, hvor man inviterer venner og bekendte hjem i hytten , sørger for borde, stole og forplejning og inviterer en kunstner til en lille intimkoncert/optræden.

Så trods min deadline på bog ,nærmest om få timer ( sådan føles det) har vi nu besluttet at rydde vores sidebygning (vi bor i en gammel skole) og indrette den til Living Room Koncert allerede den 9. februar, hvor Bruce kommer.
Læs mere her.
og bagefter skal jeg nok fortælle, om konceptet kan holde i Danmark.

her er links til andre Living room Koncerts, for eksempel Janis Ian

Faktisk er der et koncertsted i New York, der har taget navn efter koncerttypen.
Her har Peters datter Franka optrådt, og det foregår i en meget intim stemning.
franka living room