Medier og 1. april

Her til morgen fik mit smilebånd en gang gymnastik, da jeg læste om, hvordan en række medier var hoppet på en aprilsnar: 4 lystbåde i brand ved Åkirkeby på Bornholm. Se hele historien her: http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/558/2/

Min moro fortog sig, og blev afløst af forundring over ukritiske medier, der ikke tjekker deres historier, hvilket jeg som mediebruger har en forventning om, at de gør. Det fritager nemlig mig for at gøre det, og det gør min hverdag lettere. Jeg kan jo umuligt forholde mig til alting. Derfor har jeg brug for medier til at sortere informationsstrømmen.

Men er der andre motiver indblandet: har det været med velberådet hu fra mediernes side for at give bidrag til aprilsnarstraditionen? Og skal jeg så derfor tilgive dem den manglende kvalitetssikring? Det er jo nok bare en enlig svale.

Evnen og holdningen til at tjekke historier og undersøge flere kilder er faktisk en af de jounalistiske dyder, som jeg misunder faget allermest. For mig er det en sund, kritisk tilgang til sin formidling, som mange af os andre kunne lære meget af i vores respektive kernearbejdsområder. Ja, point taken – jeg har ikke tjekket ovenstående historie. Jeg tog morskaben i den gode historie og bringer den her videre utjekket. Så i princippet kan jeg være hoppet på samme limpind. Men jeg er ikke medie – med de forventninger, der er dertil. Bringes sagen til en nøddeskal, så viser den, hvordan vi alle bliver medier på nettet – og burde lære af journalisternes arbejdsmetoder.