Mikronet taler på Fehmarnbelt Days-arrangement for kvindelige selvstændige

Fehmarnbelt Days holder  træf for kvindelige iværksættere og selvstændige  Som en direkte følge af, at Mikronet i Danmark og netværket Cloudsters i Lübeck har fået kontakt med hinanden (se nogle af de tidligre blogindlæg) er begge netværk inviteret til at tale ved BeltTrades arrangement for kvindelige selvstændige, virksomhedsejere og iværksættere under Fehmarnbelt Days den 26.-28. september i Lübeck.

Selve matchmaking-træffet finder sted den 26. september og er rettet mod kvinder, der ønsker at knytte kontakter og tale sammen om, hvordan man kan styrke relationerne over Femern Bælt.

Bente Mogensen (th) fortæller bl.a. om vækst gennem Mikronet

Bente Mogensen (th) fortæller bl.a. om vækst gennem Mikronet

De to, der deltager fra Mikronet som talere, er Bente Mogensen og Marianne Christensen. Bente Mogensen, som selv har startet virksomheden Alt Bogført, og som har været med i Mikronet fra starten i 2005 som meget aktiv, nu i arbejdsgruppen bag, fortæller om Mikronets betydning for de små virksomheder og selvstændige. Dernæst orienterer Marianne Christensen, der er historiefortæller, og som også har været med fra starten, om et særligt initiativ, Foredrag.net, som er udsprunget af Mikronets allerførste træf. Foredrag.net sørger for fælles markedsføring af en række professionelle foredragsholdere, der har valgt at se sig selv som kolleger frem for som konkurrenter.

Fra Tyskland deltager repræsentanter fra netværket Cloudsters fra Lübeck, der på samme måde er et netværk udsprunget af frivillige, som ønsker at styrke virksomheder og lokalsamfundet. Cloudsters arbejder for, at borgere i byer og regioner bliver inspireret til at bidrage med en del af deres tid, deres ideer og finansieller ressourcer til at styrke lokale sociale funktioner og værdier. Det gør de blandt andet gennem et virtuelt miljø, et online community med tæt på 500 deltagere, og ved at gennemføre fælles projekter. Cloudsters communitiet udgøres af både en meget stærk onlineplatform og et fysisk mødested. Cloudsters er tillige repræsenteret i forskellige byer i Tyskland. Cloudsters blev igangsat i 2010. De to netværk har indledt et samarbejde, som øges i efteråret 2012, hvor Mikronet drager til Lübeck.

Kvinderne, som møder frem til arrangementet, vil blive introduceret til, hvordan man overvinder kulturelle barrierer af Christina Blake, Communications Across Cultures, der dels fortæller om interkulturelt samarbejde og dels står for en World Café, hvor man kommer tættere på hinanden i mindre grupper.
Mødet er gratis, og der finder tolkning sted.

Det er IHK zu Lübeck, der på førstedagen af Fehmarn Belt Days  lægger hus til branchetræfffet.

Fakta:
26. September 2012, 15.00 bis ca. 18:00 Uhr   in der IHK zu Lübeck, Fackenburger Allee 2, 23554 Lübeck.

Tilmelding: Participation in this event is free as the network meetings are funded by the EU program INTERREG IVA. Note if you wish to participate in more events you have to pay the registration fee of 95 Euro. If you wish to sign up for this event, please contact
IHK zu Lübeck, Ms. Ramona Stangl, Fax: +49 451 6006-4188, email to stangl@ihk-luebeck.de