En bloggers hverdag med moms og bekymringer

Pyh ha, jeg klarer det lige med nød og næppe. Min likviditet er presset som aldrig før. Kunderne vælger de billigere løsninger og er langsomme til at betale. Jeg har brugt min kassekredit i bund. Og har ubetalte regninger, der ligger og venter på, at mine egne kunder betaler mig, så der er noget at betale mine leverandører med.

Og så skal der betales moms!

… jeg er dagligt inde på netbank og tjekke, om der er gået penge ind. Der er lige nøjagtig til momsen her den 10. maj, men hvad med lønudbetaling senere på måneden? Det går også lige med nød og næppe, hvis de to kunder, jeg har sendt fakturaer til i dag, betaler til tiden. Det er så snært hele tiden, og det stresser.

Noget må der ske. Både på det fysiske plan og på det psykiske. Fysisk med nye tiltag, så jeg får økonomisk råderum igen. Og det er jeg i fuld gang med. Men mens jeg venter på at de nye tiltag bliver til opgaver, der bliver til penge på min konto, er jeg nødt til at finde ud af at gøre noget på det psykiske plan. Finde en måde, hvor jeg kan “være i det”. Være i denne pressede situation, uden at få ondt i maven og forhøjet blodtryk.

Jeg vågnede med en klar sætning i hovedet her til morgen, som sagde mig at “hvis jeg ikke bekymrede mig så meget, ville jeg have det rigtig godt”. Og den sætning har gjort indtryk på mig. For det er rigtigt. Jeg bekymrer mig om, hvorvidt der når at være penge nok til næste betaling forfalder. Og jeg har lagt mit fokus der, på bekymringen. Men der er jo også den mulighed at fokusere på, at jeg har penge nok til den nuværende betaling. Og så prøve at have tillid til, at der nok skal vise sig en løsning for den næste også. Hvad den løsning så end er. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er alle bekymringer enten ikke blivet til noget! Eller også er de blevet til noget, men også dem, der er blevet til noget, er jo blevet løst. Så det skal de nuværende også nok blive, selvom jeg ikke lige ved hvordan her og nu.

Men selve bekymringen hjælper ikke noget – tværtimod. På det fysiske plan vil jeg fortsætte med at kæmpe for at få nye gode opgaver. Og på det psykiske plan vil jeg nu give slip på bekymringen. Og nyde at jeg kan betale min moms og at det er forår!

Hav en fantastisk dag!

/Mette Juul
www.webnestor.dk