Når opgaverne går amok

Noget af det sværeste i min opstart af virksomhed har været at få opgaverne jævnt fordelt. Jeg ved, det er en generel problemstilling. For som nystartet er man rædselsslagen for at sige nej til opgaver, og netværket er endnu ikke udbygget til at kunne tage over, når døgnets timer ikke slår til.

Derfor sidder jeg her en søndag aften og føler mig som udkogt sveskemos. Jeg har afsluttet tre opgaver i denne uge. Projekter som egentlig skulle have været faktureret for længst, men som af forskellige årsager udenfor min indflydelse er trukket ud og trukket ud. Og så lige på én gang kom de buldrende og krævede opmærksomhed, mens jeg samtidig sad med en forholdsvis fyldt kalender og faste opgaver, som også skulle prioriteres.

Fy for dén!

Men nu er det overstået. Og jeg kan definitivt arkivere sagsmapperne og nyde tilfredsstillelsen ved at vide, at vi nåede i mål. Jeg kan sikkert også reflektere herfra og ind i evigheden uden at finde en løsning på, hvordan jeg undgår sådan en arbejdspukkel i fremtiden. Det er i hvertfald en af svaghederne ved at være enkeltmandsfirma, at man så selv står med hele dynen.

Til gengæld kan jeg se tilbage på nogle dejlige forårsdage i haven, hvor projekterne lå helt stille, og jeg havde masser af tid til både solskin og tankeflugt. Den følelse kan jeg heldigvis leve højt på længe.