Skal jeg forberede mig, før jeg kommer
… til min første coachingsession …? Det er jeg tit blevet spurgt om. Og jeg får næsten lyst til at svare: “Plejer du at ordne dine tænder, før du tager til tandlægen …”? :)
Men spørgsmålet er jo venligt ment, og det er naturligt for os at tænke, at vi skal være forberedte, inden vi træder ind i en ny situation. Ligesom til et kundemøde, et interview eller til undervisning.
Men når du skal til coaching, er det IKKE nødvendigt at forberede sig. Tværtimod tager coaching altid udgangspunkt i det sted, hvor du er lige her og nu. Det giver det bedste drive og en masse energi, at de tanker, som fylder, er dem, som du arbejder med.
Det, der kan være godt er, at du har et mål med at gå til coaching. Hvad vil du gerne have ud af det? Overvejer du at skifte karriere? Vil du blive bedre til at styre din vrede mod fx utilfredse kunder eller kolleger? Overvejer du at udvide forretningen med nye produkter? Vil du blive bedre til at føle ro og glæde over dit (arbejds-) liv? Eller hvad er det, som du gerne vil have med hjem, når du forlader din coach og skal hjem og fortsætte livet og arbejdet?
Mere behøves ikke – resten tager coachen sig af! Nyd det :)