Vækkede jeg dig ?

Telefonen ringer. Det er buldrende mørkt, og klokken må være midt om natten. Første tanke: Er alle børnene hjemme i sikkerhed? (Ja, alle skulle i princippet ligge i deres senge) Næste tanke: Hvem i familien er det så galt med? ( og der er mange gamle og syge, så der kunne være tale om mange katastrofer). Jeg vakler ud til telefonen, tænker som tredie tanke, at det må være en fulderik, der har fået forkert nummer. Siger derfor bare:
– JA!
– Det er P3 nyheder, godmorgen.
– Er du klar over, at det er søndag og klokken er midt om natten, vrisser jeg, halvt tænkende at hun er en eller anden form for telefonsælger.
– Nej, svarer hun alt alt for friskt, det er mandag morgen , og klokken er halv syv. Vækkede jeg dig ?

Ja, den undebrandstaueme om ikke hun vækkede mig, men okay- jeg ville blive vækket om lidt af vækkeuret, så pyt.
Langsomt går det op for mig, at hun ringer, fordi jeg er citeret i Urban. Forleden udtalte jeg mig om en undersøgelse, Urban har gennemført, der viser, at 40 % siger, at deres netværkskontakter gjorde udslaget, da de fik et job, mens eksamenspapirerne var knap så vigtige.
Jeg aner, at det er det, jeg om lidt skal interviewes om direkte.
Pigen i røret er så generøs, at hun spørger, om jeg vil have spørgsmålne på forhånd?
I virkeligheden er det nok for at tjekke, at jeg ikke lyder så dum som lige nu, hvor jeg fortsat tror, det er søndag.
Men jeg kender spillet, har selv arbejder som morgenvagt på Københavns Radio og siddet i den anden ende som den, der skulle ringe folk op på ukristelige tider. Jeg indvilger i at svare på spørgsmålene, går ind og tager tøj på og sætter mig tålmodigt, næsten halvsovende foran telefonen og venter på, at den direkte linie ringer.

Når at fundere lidt over, hvor vigtigt det er, at man kender sit stof, og er forberedt. “Held er når forberedelse møder lejlighed”, plejer jeg at sige. Lige nu ved jeg bare ikke om det er heldigt at blive vækket på den måde….
Jeg når også at tænke på, hvor tit jeg siger til folk: Øv din elevatortale, dit budskab, i talesprog, Øv den ved at råbe den, for du siger mange gode ting inde i dit hovede, men du skal lære at udtale dem i virkeligheden.
Her er en af eksaminerne for mig selv !

Få minutter efter taler jeg med en producer, som meddeler ,at man i mellmemtiden har ændret indgangsspørgsmålet, så nu må jeg lige slå en kolbøtte for at få samtalen i den rigtige retning med en ny indgang, og endelig blir jeg stillet ind til studieværten, der taler med mig i to minutter, flot at få så lang tid.
Jeg fornemmer, det gik OK og går ovenpå for at høre mit sandhedsvidne, min teenagedatter, der altid hører P3 nyheder om morgenen.
Men hun havde stået under bruseren under hele indslaget….

Her er et link til Urbans undersøgelse:
Kun 6,6 procent af de adspurgte vurderer eksamensbeviset som en af de tre vigtigste årsager til, at de fik deres nuværende job. Til gengæld kommer ’god kemi’ og ’gode kontakter’ ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. ’Rette kvalifikationer’ indtager ikke overraskende førstepladsen, når danskerne vurderer, hvorfor de blev ansat i deres nuværende stilling.
(fra Urbans undersøgelse)