25 bud til politikerne ved Kommunalvalg 2013

Ca.  40 % af beskæftigelsen i Guldborgsund og Vordingborg kommuner tegnes af mikrovirksomheder, som er virksomheder med under 10 ansatte. Det er en større andel af beskæftigelsen end i resten af Region Sjælland, og større endnu end i hele landet. Mikrovirksomheders andel af den samlede beskæftigelse er også i stigende, hvilket er særdeles positivt. .
(Tallet stammer fra en undersøgelse, som Vordingborg og Guldborgsund Kommuner har udarbejdet i september 2013 i forbindelse med projektet www.mikromekka.dk )

Som tidligere nævnt adskillige gange på denne blog skaber de små virksomheder også job, blot i mindre omfang end de virksomheder, som kommunerne traditionelt prøver at tiltrække og få til at blive.
De små går sammen i netværk og leverer ydelser i samarbejde med andre. De mange små bække gør således én stor å og kan være både en løftestang for øget vækst og jobskabelse og for at skærpe kommunernes profil i kampen om at tiltrække nye borgere, iværksættere og virksomheder.

Der er snart kommunalvalg. Politikernes opmærksomhed bør rettes mod dette oversete vækstpotentiale, og mod den fantastiske og farverige vifte af virksomheder, som rent faktisk klarer sig godt, holder af at være her og bidrager til nærsamfundet.
Se dem, brug dem, anvend dem i markedsføring, tag dem ind som leverandører !

Her er Mikronets 25 bud på, hvordan politikerne kan få dette til at ske:

1. Synliggør de mange små virksomheder, som skaber stabil indtægt til kommunen.
2. Branding: Brug dem i markedsføringen som et erhvervsmæssigt potentiale, der kan tiltrække nye borgere, medfølgende ægtefæller, borgere med tanken om at realisere drømmen om at blive selvstændig. Vi bidrager gerne med flere gode historier.
3. Branding: ”Småt er stort” – branding af LF som øerne, der fungerer som rugekasse for selvstændige – nær på Kbh, lys og luft, behov for vidensarbejdere, masser af legekammerater, område tæt på Tyskland, aktivt sted med en erhvervspolitik, der værdsætter den værdi, som mikroerne skaber. Vi deler gerne vores gode kontakter med spændende folk i bl.a. Lübeck, som gerne kommer og fortæller om, hvordan mikrovirksomheder dér betyder kolossalt for erhvervsudviklingen.
4. Branding: Brug positive ord: ”De nye landbrugere” – tjek Hanne Tanvigs meget, meget interessante tal og udtryk.(mød hende den 9. november på Landlivs ildsjælekonference i Maribo) Brug ordet selvstændige. Gør Mikrovirksomheder og Konkollega til plus-ord. Såvel i materiale, der brander og beskriver erhverv som i bosætning. Og derfor også nedfældet i såvel i erhvervspolitik, som i bosætningspolitik – det er SÅ vigtigt at vi tydeliggør, at der er “legekammerater” at finde.
5. Branding: Synliggør netværkene og mikrovirksomhederne på et kort – sørg for, at Mikromekkas kort vedligeholdes (der er over 30 registrerede netværk – stor fordel at vise, hvor “legekammeraterne” er!)
6. Branding: udvid og ajourfør Mikromekkas kort  og opdater dem årligt, lav fast barometer-pressemeddelelse på dette.
7. Erhvervspolitik: Udvid erhvervspolitikken, forstå vækstbegrebet på mere rummelig måde (Mange bække små, gør en stor å). Fokusér på, at LF /Sydsjælland har et andet og mere nuanceret syn på, hvad vækst er, og at den er i tråd med den faktuelle virkelighed – nemlig at der er flest mikrovirksomheder.
8. Erhvervspolitik: Beregn, hvad mikrovirksomhederne skaber af skatteindtægter – når de skaber 40% af beskæftigelsen, må det også have stor betydning for hvor mange skattekroner, mikroerne bidrager med.  Bliv glædeligt overrasket over at se tallene for, hvad de erlægger, ikke kun , hvad de (for få) store virksomheder bidrager med.
9. Branding: Synliggør dem i brandingmaterialet, som kommunen trykker og uddeler – vi stiller gerne op. Også til fysiske besøg.
10. Erhvervspolitik: Synliggør dem på infosider, bosætningssider mv. Opdater alle hjemmesider, så eksterne nysgerrige kan finde oversigten og se, at der er konkolleger at finde, når man flytter hertil! Også på hjemmesider i relaterede organisationer.
11. Kend jeres mikroer: Byd dem velkommen, når de opretter sig med CVR numre – lav en velkomstpakke, der fortæller, hvad kommunen kan hjælpe med, fortæl hvor netværkene er, hvor den enkelte kan opføre sin virksomhed og blive synlig, inviter til den næste business brunch. Lad dem føle, at de er velkomne – den første kontakt er supervigtig.
12. Erhvervspolitik: Mød jeres mikroer! Kvartals- eller halvårsmøder, hvor kommunen (politikere og administration) møder mikroerne – til gensidig orientering. Hvem er I på kommunen – hvem er mikroerne og hvad laver de?
13. Værdsæt/mød jeres mikroer: Inviter til en årlig nytårskur, hvor de nye virksomheder (små som store) bydes velkommen/mødes – og en anden (for eksempel sommerfest), hvor de møder de eksisterende virksomheder.
    Gør et nummer ud af det, mød op, såvel menige byrådsmedlemmer som borgmester og erhvervsorganisationer.
14. Erhvervspolitik: Værdsæt/mød jeres mikroer: Etabler faste businessmatchmøder, hvor de små underleverandører kan møde de store private kunder evt i samarbejde med kommunens erhvervsorganisation (i Guldborgsund fx Business LF)
    Det turde være en opgave for erhvervsafdelingen i kommunerne/erhvervsorganisationerne at have større opmærksomhed på denne gruppe, hvor SMV ikke står for Små og Mellemstore virksomheder, men for Små og Mange Virksomheder.
15. Værdsæt/mød jeres mikroer: Nytårskur, Businessbrunch og julefrokost, kan I være medarrangør af – det styrker samarbejdet mellem netværkene, kommunen og erhvervsorganisationer som BusinessLF og tilsvarende nord for Storstrømmen
16. Styrk eksisterende netværksgrupper, så der er noget at vise frem/flytte til – hav derfor jævnlig kontakt med netværkene.
17. Systematiser denne kontakt, så den passer til netværkenes virkelighed: Mange af netværkene arbejder på frivillig basis og har svært ved at afse mere frivillig tid, mens kommunalt ansatte betales for mødetid.
18. Erhvervspolitik: Brug jeres mikroer: Der er en tendens til, at man søger udenfor kommunen eller til meget store konsulenthuse for at få løst opgaver, som kommunens egne virksomheder, der typisk arbejder i netværk, fint kunne løse sammen. Små virksomheder kan sagtens være med på konkurrencevilkår i udbudsrunder, hvis man tilrettelægger udbuddene på en anden måde. Det er en erhvervspolitisk beslutning.
19. Intern uddannelse: Sørg for intern uddannelse i kommunen af medarbejdere og politikere, så de forstår segmentets udfordringer – Mange mikroer oplever en overraskende stor mangel på indsigt i særligt vidensarbejdernes dagligdag. De fleste kan forstå, hvis man producerer noget, der skal stables og emballeres, men er man vant til lønmodtagerlivet, kan det være svært at forstå de selvstændiges udfordringer – vi kommer gerne og fortæller.
20. Erhvervspolitik: Intern uddannelse: Sørg for at erhvervsafdelingen har en fast medarbejder(kreds) med “Kirsten Giftekniv” funktion – altså at der er en eller flere medarbejdere, der kender de små virksomheder og kan se, hvem der kunne få noget ud af at kende til hinanden – det er ikke altid, vi ved, at de andre eksisterer, selv ikke hvis man er tilflytter.
21. Ekstern uddannelse: Mikroer – kend kommunen! Hvem skriver vi egentlig til, når vi vil fortælle jer noget? Hvem er ansvarlig for de små virksomheder? Hvad er BusinessLFs rolle, og hvorfor kender BLF ikke mikroerne/mikroerne ikke Business LF? Kontakten mellem os bør være nemmere og mere naturlig. Vi indrømmer gerne, at vi heller ikke kender jer særlig godt, og at vi har et ansvar selv for at finde ud af, hvor man henvender sig til jer, når man har noget at drøfte.
    SÅ hvem er personerne, vi skal i forbindelse med? Hvem er udpeget som ansvarlige? Hvor finder vi de oplysninger?
22. Erhvervspolitik: Intern koordination: Det er svært at se, hvorfor erhvervsorganisationer som BusinessLF ikke har øje for mikroerne på en mere proaktiv måde. Hvordan kan dette forbedres? Hvad er kommunens rolle og holdning, og hvad gør kommunen de facto? Hvad skal vi (mikroerne) gøre for at bedre denne kontakt?
23. Erhvervspolitik: Tag på studiebesøg til Fremtidsfabrikken i Svendborg hos Susanne Linnet Aagard og Hanne Raunsmed og lyt til, hvordan de længe før, de overhovedet etalerede iværksætterprojektet, inddrog jobcentre og andre kommunale instanser for at forankre ideen om, at Svendborg skulle udklække og fastholde flere små virksomheder. De gjorde det konsekvent, og med stort held
24. Men som udgangspunkt bør politikere og embedsmænd i bund og grund forstå, at der er tale om en gruppe, der sådan set klarer sig glimrende. De skal ikke nødvendigvis hjælpes, højst med nogle ganske få administrative ting, men de skal anerkendes, benyttes og markedsføres, fordi de skaber værdi. Og vi vil gerne bidrage!
    Værdi kan de også skabe for kommunen selv – derfor skal politikerne også forstå, at kommunen (såvel som private virksomheder) meget gerne skal benytte lokal arbejdskraft. Hvorfor altid automatisk søge mod København,når opgaverne skal løses?
25. Kom ud og mød os – vi vil så gerne tale erhvervspolitik – vi vil gerne samarbejde om at gøre det tydeligt, hvor fedt her er at være – vi vil også gerne have et bedre forhold til jer, politikere og embedsmænd, end der er beskrevet i ASEs undersøgelse.  Der er meget, der kan forbedres – til alles bedste.
    Så hermed et ballet åbnet. Lad os få jeres bud op til kommunalvalget på dette – lad os diskutere det på møderne.
    Der er allerede rigtig gode tiltag, for eksempel i projektet Mikromekka, som er ved at lægge sidste hånd på en strategi for, hvordan mikrovirksomheder kan bruges erhvervspolitisk. Mere af den slags – vi vil gerne være med til mere.
    Lad os styrke vores landsdel med de stærke kræfter, som allerede er her, og som kan lide at være her.

mange hilsner og på gensyn
Mikronet – netværket for selvstændige og mikrovirksomheder