IT-support

SupportJeg ved godt at det ikke er god tone at reklamere for egne produkter og ydelser, men jeg vil alligevel bevæge mit lidt ud af dette spor. Årsagen er at jeg arbejder på at udbyde et nyt IT-support produkt. Det er ny måde at tilbyde IT-Support på og jeg kunne godt tænke mig at hører jeres uforbeholden mening om dette produkt.

I dag tilbyder jeg, ligesom så mange andre, IT-Support på den måde at kunden ringer med et eller andet problem. Problemet bliver så løst og der sendes en faktura til kunden.

Den model jeg vil markedsføre, skal forhindre at problemerne opstår og hvis de gør det alligevel, hvilket ikke helt vil kunne undgås, så skulle en løsning meget gerne være hurtige på plads, med alle de fordele det vil give.

Løsningen er at der installeres et lille program på kundens pc. Dette lille program gør det muligt at ”overvåge” vitale funktioner på pc’en, automatisk sætte processer i gang som f.eks. opdatering, antivirus, vedligehold og sende advarsler hvis der er ”optræk” til problemer f.eks. En harddisk der er ved at være fuld, Et antivirus program der ikke virker mere, En opdatering der giver problemer. Informationer sendes til en central server hvor en supporter har et totalt overblik over pc’en og evt. problemer.

Det er altså ligesom at have en IT-Supporter til at gennemgå din pc hver dag – og hvem vil ikke gerne have det :-)

Programmet overvåger ikke hvad brugeren fortager sig på pc’en, det kan ikke se hvilke web sider du har været ude på, hvilke dokumenter du har åbne eller hvilke e-mail du sender og modtager. Så dine ”personlige” oplysninger er stadig ”personlige”

Jeg har endnu ikke fastsat modeller og pris, men det bliver en abonnement løsning hvor, du skal betale pr. måned, kvartal eller år. Der vil så være flere modeller/niveauer alt efter hvor meget support der skal være inkluderet i løsningen.

Det jeg er lidt i tvivl om er hvordan en sådan support løsning vil blive modtaget af kunderne – altså dig! Uden binding i øvrigt kunne jeg godt tænke mig at hører om det var en support model som du ville overveje.