Coaching – forbudt eller for fedt?
I Berlingske kunne man i tirsdags læse en artikel om coaching som “pyramidespil” – en levende organisme, hvor coaches uddanner coaches, som uddanner … osv. Og ja – der er gået inflation i skidtet. Men når det er sagt, så er det ikke tilfældigt at coaching er blevet en landeplage. Finn Janning, der har skrevet artiklen, overser, at det ikke er coachen, der definerer målet for “klienten” – det gør man selv. Et mål kunne fx være IKKE at leve i rottehjulet for at leve op til idealerne om eget firma, 4 børn, liv på landet, skøn bolig osv. “Hvad giver det dig”? spørger coachen – og hvis det giver dig stress, dårlig samvittighed og andet af samme skuffe, var det måske en ide at slippe forventningen om at være “super woman” eller super man”.
Jeg vil ikke stå inde for alle coaches til alle tider. Og jeg ved godt, at coaching ofte er ramt af en noget langhåret retorik, som virker frelst på mange (fx på mig). Jeg er selv en af dem, der arbejder for at fortælle om coaching som et selvstændigt fag – et håndværk – der står for en ganske bestemt metode og som kan udføres mere eller mindre professionelt. Men jeg VED, at coaching virker, hvis du selv ønsker en forandring og hvis coachen er dygtig og har respekt for det han/hun gør.
Døm selv …
På Mikromarked – der åbner imorgen – kan du få et tilbud om at prøve at blive coachet af en certificeret coach fra Sofia Maninng (www.sofiamanning.com) uden at det koster en bondegård. Du kan også skrive til mig på helle@bertramkom.dk og høre nærmere.