Jo, gu’ har jeg momsnummer!

For et par uger siden fik jeg oprettet en konto til min indtægt som selvstændig. Jeg havde ærlig talt ikke forventet, det ville volde større problemer. Gik blot ind i banken og forklarede damen ved kassen, at jeg skulle bruge en konto til min virksomhed. Ikke noget med kassekredit eller andet krævende – blot et hævekort.

Det var hurtig ordnet. Men så var det, jeg fik et brev fra Skat, der bad mig oprette en “nem-konto” til evt. overskydende skat, moms mv.

Nu har jeg i forvejen en nem-konto til min privatøkonomi. Så jeg forudså hurtigt det totale kaos, hvis de to konti blev blandet sammen. Derfor sjoskede jeg tilbage til banken – ny afdeling denne gang – og forklarede problematikken for den nye bankdame.  

Og så var det, alverdens problemer opstod. Jeg havde handlet forkert helt fra starten. Skulle have haft en “erhvervskonto” (hvilket de jo bare kunne have fortalt mig). Men altså den nuværende konto kunne godt laves om. Og måske var det heller ikke helt sikkert, at jeg vitterlig skal være en erhvervskonto. Men i hvertfald skulle de bruge det nummer, Skat havde sendt mig.

Så var jeg nødt til at forklare, at det var et helt og aldeles standardbrev, jeg havde modtaget fra Skat, og at det ikke indeholdt andet nummer end datoen. Og så kom den besked, der ærlig talt gjorde mig gal i skralden: Ja, normalt bruger man jo sit SE-nummer, når man opretter sådan en konto, men sådan et har du vel ikke, konstaterede damen.

Jo gu’ har jeg et SE-nummer. Alene i år overstiger min omsætning langt de 50.000 kr. der berettiger til momsfritagelse. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvad hun baserede sine fordomme på. For godt nok kom jeg lige fra svømmehallen. Kontor-habitten hang på sin vante plads hjemme i klædeskabet, og jeg havde ikke lige fået kridtet facaden op. Men skulle det nu også være et krav for at blive taget seriøst af sin bank?

Jeg gad ikke gøre noget større nummer ud af episoden. Og dybest set mener jeg stadig ikke, at det at få oprettet en fuldstændig harmløs konto, behøver afføde et større virak.

Men jeg har lært lektien. Så når jeg næste gang besøger banken for at få ændret den elendige konto, bliver det iført fuld krigsmaling, den sorte forretnings-uniform – og momsnummer. Og jeg helmer ikke, før jeg har fået lov til at drøfte min fremtidige konto med direktøren. Så ka’ de lære det!