Hvordan indleder jeg et samarbejde med en konkollega, uden at han/hun løber med min ide?

Hvordan indleder jeg et samarbejde med en konkollega, uden at han/hun løber med min ide?

”Hvordan indleder jeg et samarbejde med en konkollega, uden at han/hun løber med min ide?” er netop titlen på det oplæg, som juristen Peter Lind Nielsen kommer med, når Mikromekka holder Forårskur

Mandag den 18. marts 2013 kl. 15.00-18.00 åbner Rådhuset i Vordingborg for denne Forårskur og serverer forårsmad til de fremmødte, der også bydes på et fagligt oplæg om netop udfordringen i at indlede samarbejder med nogen, der på den ene side kan være konkurrent og på den anden side kollega.

Peter Lind Nielsen, der er forfatter til bogen “Har vi en aftale – om rettigheder, kontrakter og faldgruber” fortæller om:

1)      Dette skal du have i orden for at tegne en samarbejdskontrakt med en konkollega

2)      Kontraktskabeloner – med fem gode råd om indholdet af en sådan kontrakt

3)      Hvordan sikrer jeg mine rettigheder, så konkollegaen ikke løber med min gode ide

bog9 Samarbejdsaftaler og konsortiedannelsePeter Lind Nielsen bog indeholder en lang række værktøjr, herunder nogle skabeloner til samarbejdsaftaler, NDA (non disclosure agreements)  og lignende. Du kan finde redskaberne her:

 

Derefter er der organiseret Business Networking, hvor du får mulighed for at efterlyse, hvad du mangler og at finde kommende underleverandører, samarbejdspartnere eller blot ligesindede at udveksle erfaringer med. Endelig bliver du også orienteret om støttemulighederne, som projektet Mikrovirksomheder og vækst i yderområder” tilbyder de frivillige netværk, som samler selvstændige i grupper.

Mød op med lommen fuld af visitkort og gerne noget reklamemateriale for din egen virksomhed!

Tilmelding nødvendig, deltagelse gratis
Kontakt: Jesper Hemmingsen, Udviklingskonsulent og Projektkoordinator Udviklingsstaben, Vordingborg kommune
Direkte: 55 36 26 88 Mobil: 21 36 36 76 jesh@vordingborg.dk