Præsident Obamas stemme


 

Når man lytter på Præsident Obamas talestemme kan man undres over, hvordan han bærer sig ad med altid at have overensstemmelse mellem ordene han siger og stemmens klang.

 

Hans stemme lyder aldrig hæs eller anstrengt. Hans artikulation er altid præcis og meget forståelig og han kan tale både svagt og kraftigt uden at miste kontrollen over sin stemme.

 

Det er klart at Obama, ligesom mange andre amerikansk politikere, og erhversledere, har arbejdet meget med sin stemme og fået meget stemmetræning.

 

Kan ledere, foredragsholdere, sælgere osv. så lære noget at Obamas stemmekontrol? 

 

I følge bogen Say It Like Obama af Dr. Shel Leann er der masser vi alle kan lære om stemmebrug og om hvordan man sælger sit budskab ved hjælp af stemme.

På bloggen af samme navn www.sayitlikeobama.com -“The Purpose of Speaking with Power and Vision”, er der en masse gratis information.

 

Når man ser på Obamas tale fra selve valgaftenen er der nogle ting der står særligt tydeligt frem:

 

  • Obama taler aldrig kun til mikrofonen lige foran ham men det ser ud og føles som om at han hele tiden kommunikerer til hele folkemængden.
  • At han er meget god til at bruge retoriske virkemidler så han hele tiden bygger op til sine pointer.
  • At han er eminent til at bruge ”undertekster”, altså hele tiden tale med en følelse bagved ordene. Når han igen og igen siger Yes We Can så lyder hver Yes We Can på en ny måde med en ny følelse bag.

 

Se, eller gense, Obamas tale fra valgaftenen:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=HfHbw3n0EIM[/youtube]


Klaus Møller

www.klausmoeller.dk