Spontan musik her på falderebet

Kulfiberbas og guitar finder sammen på Mikronettræffet
Vi har været underlagt sporadisk netkontakt her på Storstrøms seminaret, hvor vi er ved at afslutte Det 2. mikronettræf. Det har desværre haft som konsekvens, at vi ikke har kunnet blogge jævnligt.
Men nu, hvor vi er ved at være færdige, er forbindelsen oppe igen.
Vi sidder i en kantine og lytter til to af deltagerne, som har fundet helt spontant sammen og grebet en guitar og en kulfiberbas og spiller helt uplanlagt for os.
Det er en dejlig afslutning på en god og lærerig dag.

For lidt siden viste Helle Due os hvordan man sabler hovedet af Champagnen. Endnu har jeg ikke billeder til at lægge på nettet, men den store overraskelse var, at Helle fortalte, hvordan man gjorde, og så overlod hun fem af gæsterne sablen en for en, så vi prøvede at sable toppen af.
Jeg var den første, hun spurgte, og jeg troede, hun ville lave fis med mig – så jeg tænkte: Mig går der ikke noget af ved at blive til grin med en sådan sabel, men det viste sig, at hun var serious – det var rigtigt, at vi andre fik lov at sable – det var ikke svært med en god instruktion.
Billeder følger senere.
Champagnesabling