Sympati afgørende for samarbejde

“Man begynder ikke at samarbejde, før man synes, at man kender hinanden”

Forsker ved Handelshøjskolen i Århus, Anne Bøllingtoft, har i C3 Ledelse og Erhvervsøkonomi, nr 4 08, begået en artikel omkring netværks- og samarbejdsaktiviteter i selvorganiserede virksomhedskollektiver. Dvs. miljøer, hvor fortrinsvis små virksomheder bor sammen og deler faciliteter, hvor de selv driver fællesskabet, og hvor de bliver ikke støttet finansielt eller rådgivningsmæssigt af eller for offentlige eller private midler. Anne har undersøgt to forskellige virksomhedskollektiver, og giver et svar på, hvad der er afgørende for, at der opstår netværks- og samarbejdsaktiviteter:

Virksomhederne samarbejder ikke med hinanden ALENE udfra en erkendelse af tilstedeværelsen af komplementære komptencer, men på hovedsagligt på baggrund af personlige relationer.

Dvs. det er ikke tilstrækkeligt med en rationel erkendelse af, at en indehaver af en anden (mikro)virksomhed kan supplere ens egne kompetencer. I stedet skal man:

– have mødt og talt med hinanden
– og herigennem have lært navne og kompetencer at kende
– fået et positivt førstehåndsindtryk
– fattet sympati for hinanden
– gensidigt fanget og sendt signaler om positiv holdning til samarbejde og deling af viden og erfaring
(således at den, der tager initiativ til en henvendelse om samarbejde kunne forvente en positiv reaktion på et initiativ)

Jeg tror, dette også gælder selv om man ikke deler kontorfaciliteter, og dermed rammer artiklen også noget af det, som gør Mikronet til et effektivt netværk.

Det rejser så et par spørgsmål til eftertanke og selvransagelse (nytåret nærmer sig) for en mikrovirksomhed:
– er jeg afklaret med mig selv, om hvem jeg vil samarbejde med om hvad?
– hvilken holdning til samarbejde udstråler jeg?
– hvordan giver jeg et sympatisk indtryk ved et første møde?
– hvor i mine omgivelser er der sammenhænge og anledninger, hvor jeg kan møde virksomheder, der er potentielle samarbejspartnere?
– og hvor meget tid vil jeg bruge på sociale aktiviteter i erhvervssammenhæng?

Den sidste pind er taget med, fordi det viser sig, at uformelle fora og anledninger er bedst til at rumme skabelsen af de relationer, der fører til samarbejde. Formelle fora og centralt styrede sammenbringelser af kompetencer – uden den personlige sympati – er mindre egnede til at skabe samarbejder.